VINDROR
SIGTE-LINEAL
TELTKAHYT
BRÆNDEOVN














VINDROR

Vindroret er lavet for at være:
Let, enkelt, reparerbart.
Der er ikke støbte beslag, som kan knække, men sammensvejset plade, som kan rettes.
Der er stivere, som kan udskiftes - osv.
Der er en ret stor veltefane, som yder kraften til rorpinden, uden servo.
Styringen af vindroret, sker ved snortræk med bremse som er trinløst.
Overføringen af kraft, sker ved små kuglelejeblokke, og er næsten friktionsfrit, især, når båden bevæger sig.

Det virker perfekt ved bidevind og de gode vinde, man sætter vindroret med grovindstilling, og når ligevægten har indstillet sig, finjustere - trimmer sejl - osv.
Ved rygvind kan der være problemer i stærk vind - båden vil geare meget. Gearingen kan hæmmes ved
indstilling af kontravægten.

Vindfanen kan tages af ved ophold i havn og vindroret kan tages af - uden brug af værktøj.

De første jeg lavede, var af træ. Senere lavede jeg en serie på 20 stk i rustfri stål.

Jeg har selv sejlet med det i mindst 25 år - og jeg sejler næsten altid med vindror når jeg sejler.
Det mest luksusagtige er når jeg sidder i kahytten og læser avis, meden båden sejler med vindror og jeg kun holder udkik.


På billedet ses styrelinerne (de tynde liner på rorpinden) de går i kuglelejeblokke hen til vindfanen, hvor indstillingsskiven og kontravægten ses under reflektoren - (her ser man også mit særlige skødesystem til storsejlet, tre separate skøder)

                                  .............................................................................................







SIGTE-LINEAL.

Før jeg fik GPS kunne jeg finde min position ved gentagne pejlinger og indstregninger på et sø-kort,
men det blir man jo hurtigt træt af. Så derfor lavede jeg et sigteinstrument.
Sigteinstrumentet består af to linealer, som danner en vinkel - i linealernes samlings punkt sidder et spejl - i dette spejl, kan man se to landkendinger samtidigt - de to linealer peger mod hvert af disse - den sande vinkel mellem linealerne - mellem landkendingerne, kan lægges på kortet - hvor linealerne mødes har vi vores position.
Evt. kan man supplere med en kompaspejling til den ene af landkendingerne, som kan være f.eks et fyr og en kirke eller en pynt.
Spejlet er placeret vinkelret på linealernes bevægelsesplan - det sidder på et beslag, som bevæger sig, sådan, at spejlets flade-plan er midt mellem de to linealer. Den yderste kant af spejlet er pladseret i omdrejningsaksen af linealerne.Ved at bevæge linealerne, ser man nu begge landkendingerne lige i kanten af  spejlet.

Konstruktionen er som en passer, hvor spejlet sidder på passerens håndtag.

Den er især god til at måle afstanden til en ø - ved at rette linealerne til ydersiderne af øen.

Jeg har desværre ingen billeder af den pt. - men den er konstrueret som et saksesystem.

                                            ................             .................                 ................






TELT-KAHYT.


Teltkahytter er tit besværlige og langsommelige at opsætte og nedtage.

Jeg lavede en teltkahyt, som er meget hurtig og nem at opsætte og nedtage.
Istedet for at fastgøre den til bummen, er den fastgjort til en snor der er spændt ud mellem masten og bagstaget.
Opsætning: man slækker bagstaget - fastgør snoren til masten (tk. sidder allerede på snoren) - og den anden ende af snoren til bagstaget (tk. sidder nu slapt henover cocpittet) - nu strammer man bagstaget og tk. står udspendt (idet den er ophængt som en hængebro og der er træstivere i toppen som giver tk. en udspændt flade i toppen) - der er snore med kroge i hver hjørne, til fastgørelse i rælingen - der er desuden lynlåse i hver hjørne, så den også kan bruges til solsejl.

Den sidder ikke helt tæt til båden, men for tætning, er der påsyede skørter hele vejen rundt som lægger sig til dæk og ruf.

Den er fremstillet af stof, som er let og smidigt - så fylder den ikke så meget i sammenpakket stand.

                               




                                   ................                     ...................                  .................



BRÆNDEOVN

Brændeovnsteknik

Jeg har bygget forskellige brændeovne i tidens løb, de bedste har været højisolerede og med lille brændkammer.
Brændkammeret bygges så det ligner en garage i lille størrelse - så der kan ligge to til tre stykker brænde i kammeret - det må gerne være en lang garage.
Ved åbningen skal der være en spalte for oven til aftrækket - ikke for stor og ikke for lille - dette betyder, at man kan brænde med åben pejs og få den meget kraftige strålevarme ud i stuen, uden at der kommer røg i stuen.
Af ildens farve, tror jeg den må nærme sig de 1000 grader - hvidglødende.

Hvordan er luftbevægelserne i denne ovn? - jo der er en temmelig rolig luftbevægelse i selve brændkammeret - luften bevæger sig roligt ind til ilden, stiger så op og bevæger sig langs loftet i "garagen" ud til spalten, som er ved åbningen, hvor røgen sugen op, så der ikke kommer røg ud i stuen.

De højisolerende sten og plader fås i keramik lagre - f.eks Cerama -

Fordelen er:

At der er fulstendig forbrænding på grund af den meget høje temperatur i
brandkammeret.

At det er meget hurtigt at få den stærke strålevarme etableret.

At man kan fyre med et stykke brænde ad gangen - på grund af, at varmen spejles fra de højisolerede flader.

Det er meget rart, når det er blevet varmt i stuen, at have nogle glaslåger eller andre låger, at lukke med.

Er der andre der har gjort lignende erfaringer?

Peter Eilskov Svarrer